Spread the love

Politik

Ditte Brøndum, Socialrådgiver, Dansk Socialrådgiverforening, socialpolitik, arbejdsmiljø, tid, socialfaglighed,

DS2019, Nyborg Strand  – ©2019 Palle Peter Skov

Der er for mange der bliver syge af arbejdet – Det vil jeg lave om på!

Jeg har været på mange socialrådgiverarbejdspladser præget af godt arbejdsmiljø, men også været til klubmøder, hvor frustrationen over vilkårene stod bøjet i neon. Vi står overfor store udfordringer, og det er en stor tilfredsstillelse for mig, når jeg kan være med til at finde løsningerne.

Det giver ofte lange arbejdsdage, men når jeg sidder i toget hjem, mærker jeg energien fra vores stærke fællesskab.

Vi skal holde til et langt arbejdsliv!

Det har berørt mig dybt at læse de historier, som mange socialrådgivere har sendt ind til kampagnen Tid til socialt arbejde. Historier om sager der hober sig op og ondt i maven, fordi man ikke kan hjælpe borgerne forsvarligt.

Jeg startede min egen karriere med en stresssygemelding pga. en uhyrlig sagsbunke og mangelfuld oplæring. Jeg kom heldigvis godt ud på den anden side og arbejder nu for, at andre ikke skal havne i samme situation.

Vi har de sidste to år arbejdet for en større politisk forståelse for socialrådgivernes vilkår. Vi har samlet konkret og brugbar arbejdsmiljøviden, som vi har omsat til værktøjer, som vi tester på flere arbejdspladser. Vi er ved at sætte nye standarder for godt arbejdsmiljø.

MEN VI ER IKKE FÆRDIGE – OG JEG ER KUN LIGE BEGYNDT!

Min ambition er at flytte faget hen, hvor socialrådgiverne kan holde til et langt arbejdsliv.

Socialrådgiverfagligheden skal i højsædet!

Da Dansk Socialrådgiverforening i 1938 så dagens lys i en kælder under Rigshospitalet, var det med drømmen om, at socialt arbejde skulle baseres på viden. I dag savner jeg fortsat en forståelse i offentligheden for den faglighed, det kræver at hjælpe mennesker på kanten af samfundet. Det smitter af på måden, det sociale arbejde bliver organiseret. Mange steder er det ikke socialrådgivere, der laver socialt arbejde, der er stor udskiftning af socialrådgivere i myndighedsområderne, og mange nyuddannede kommer til at sidde med meget store ansvar. Måske som en konsekvens heraf halter vores omdømme.

Vi skal arbejde for at styrke socialrådgiverfaget, og vi skal have mulighed for at udvikle vores kompetencer hele arbejdslivet. Derfor har jeg været med til at sætte debatten om autorisation i gang. Vi skal finde de løsninger, hvor vi som socialrådgivere får de bedste muligheder for at bedrive godt socialt arbejde, og med stolthed kan fortælle om den forskel, vi gør for de mest udsatte i samfundet.

 

Ditte Brøndum, Socialrådgiver, Dansk Socialrådgiverforening, socialpolitik, fagbevægelsens hovedorganisation, arbejdsmiljø, fællesskab, arbejdsmiljørepræsentaner

 

Jeg stemmer på Ditte Brøndum! Det gør jeg fordi hun er fagligt benstærk, fordi hun er diplomatisk, varm og ærlig, og fordi jeg ikke kunne forestille mig nogen bedre næstformand for dansk Socialrådgiverforening!

Lisa Hougaard Hjuler - Socialrådgiver

 

Jeg har naturligvis også stemt på den nye næstformand i Dansk Socialrådgiverforening – her er min stemme gået til Ditte Brøndum. Hun har fået min stemme fordi hun prioriterer arbejdsmiljøet højt, så ingen skal blive syge af at arbejde som socialrådgivere, synes vi skal have en faglighed stolthed, at vi skal have en stærk lokalpolitisk indsats, have stærke klubber og lokal organisering. Jeg tænker, at hun også har politisk tæft – hvilket for mig er væsentligt. Desuden synes jeg, at hun virker som et ret godt match til vores nye formand, Mads Bilstrup.

Mette Eiholm-Bæk

 

top